All Time Jazz Band

Der er altid lagt op til en ordentligt omgang utraditionel jazz, når All Time Jazz Band går på scenen – Book All Time Jazz Band hos MusikEvent

All Time Jazz Band spiller musik med rødder i New Orleans. Repertoiret er stort og bredt og foruden de kendte klassikere har bandet gravet numre op, som man ikke ellers hører – gerne med et par overraskelser til de efterhånden mange trofaste fans. Der er musik til både kendere og elskere af jazz, og til dem, der troede, de ikke syntes om jazz.

All Time Jazz Band består af musikere, der kan deres håndværk. Alle er fremragende instrumentalister og tæt sammenspillede. Det er improvisationsmusik, men indenfor faste rammer og med originale vinkler og arrangementer på alle numre.

All Time Jazz Band tager gerne afstikkere til både blues, rock og rul, evergreens og swing, men hele tiden med perspektiv bagud til begyndelsen af forrige århundrede i New Orleans, hvor det hele startede.

Den traditionelle jazz er forfader til al moderne rytmisk musik. All Time Jazz Band spiller ikke historiske rekonstruktioner af de gamle numre. Der er snarere tale om nænsom nyfortolkning på baggrund af al den rytmiske musik, som jazzen blev ophav til.

Blæserne Ole Rosendal på trompet og flygelhorn og Erik Schreiber på tenorsax og klarinet har spillet sammen så længe, at man skulle tro, det er løgn. De spiller tætte kollektive improvisationer med lejlighedsvise udbrud af swing, der lyder som et helt big band.

Rytmegruppen består af Sindre Lindal på trommer, Morten Tværmose på bas og Jan Gruwier Larsen på banjo og guitar. De leverer en stabil og levende rytmisk baggrund for blæserne og bryder til tider også ud i solistiske præstationer, som ikke hører til hverdagskost fra rytmegrupper.

Som noget ret særligt, så råder bandet over hele to fremragende sangere, nemlig Morten Tværmose og Jan Gruwier Larsen, med hver sin meget personlige stil. Resten af bandet optræder som kor i mange flerstemmige arrangementer.

All Time Jazz Band har så stor variation i det musikalske udtryk og spiller med så åbenlys glæde og overskud, at man aldrig kommer til at kede sig i deres selskab. Det er endda hændt, at det har ført til dans.

Jazz bandet kan engageres til alt fra receptioner, ferniseringer, firmafester, fødselsdage og meget mere!

Live jazz musik i topklasse!

Pop-up og street parade

All Time Jazz Band kan også bookes som pop-up orkester. Her spilles helt akustisk, unplugged, håndlavet, økologisk pop-up musik uden scene, anlæg, lydmand, juhuupiger, konferencier, lys og strøm. Instrumenteringen er banjo, vaskebræt, tuba, trompet og saxofon. Bandet kan poppe op alle steder og ingen kan vide sig sikre…

All Time Jazz Band booking hos MusikEvent. Kontakt os i dag på 70 217 317 og få et uforpligtende tilbud.

Book All Time Jazz Band

Kunstner

9 + 12 =

Optræden: 3 x 45 min

Antal optrædne: 5

Kontakt MusikEvent for pressetekst

Hent All-Time Jazz Band pressefoto her

Kontakt MusikEvent på 70 217 317

MusikEvent

…OPLEVELSEN GØR FORSKELLEN

Kontakt os

MusikEvent ApS

Booking & Management

Åbakkevej 6

7700 Thisted

Tlf. +45 70 217 317

post@musikevent.dk

CVR nr. 20252146

Om MusikEvent

MusikEvent har eksisteret i over 20 år, som et af landets førende underholdningsbureauer.

MusikEvent har formidlet kunstnere til stort set alle typer arrangementer - lige fra den lille intime fest til store koncert arrangementer. Vi sætter en stor ære i, at være reelle og seriøse og derigennem at styrke samarbejdet både med vores kunder og kunstnere.

Følg MusikEvent på de sociale medier

Oplevelsen gør forskellen